Fejring af et hus, som ikke er til salg, et fastfrosset billede på en havefest med naboerne og et prangende havevander-show er blot nogle af de stedsspecifikke værker, som man kan opleve, når Ringsted Galleriet igen slår dørene op efter en sommerpause og byder velkommen til udstillingen, Sammenstød 4 – Forhave, som er fjerde udstilling i rækken, SAMMENSTØD.

Ligesom med de tre, foregående udstillinger, er kunsten igen rykket ud i byen, mens Ringsted Galleriet er omdannet til en formidlingscentral, hvor man på en række opstillede paller kan opleve elementer fra de udstillende kunstneres proces under hele programmet.

På udstillingen, Sammenstød 4 – Forhave trænger kunsten sig yderligere på, og det gør den vanskelig at undgå og overse. Kunsten er ikke blot trådt ud af sine vante rammer, men forstyrrer ligefrem den offentlige orden og bryder privatlivets fred. Ved at lade seks kunstnere indtage seks af byens forhaver bliver det daglige liv i Ringsted infiltreret af kunsten. Når man bevæger sig rundt i den centrale del af byen, vil man således støde på de seks villaforhaver, som for en stund er forvandlede.

De enkelte forhavers fremtoning spænder vidt fra den ordnede til den helt vilde, og ligeledes gør de enkeltes kunstneres udtryk. Denne udstilling danner således ikke blot ramme om et sammenstød mellem kunst og hverdagsliv, men er også et møde mellem forskelligartede, kunstneriske praksisser på tværs af generationer.

 Kunsten i forhaverne

Tæt på Ringsted Galleriet i den minimale forhave, ved Teglovnsvej 26 finder man værket, Broderie vivante af Karin Lorentzen. Med blade og blomster-gevækster vender hun vrangen ud på hus og have og dækker bord i forhaven, som et fastfrosset billede på det festlige og levende sammenhold, der er blandt naboerne.

På den tværgående gade Valdemarsgade 4, præsenterer Mo Maja Moesgaard værket, Pludselig hjemve. Det består af tørresnore, hvorpå der hænger otte, syede tekstiler med tekst. Værket materialiserer personlige spekulationer over klimaforandringer og masseudryddelse af jordens dyre- og planteliv, som vi knap bemærker i den travle hverdag.

Længere nede ad vejen viser Thorgej Steen Hansen værket, Det her hus er ikke til salg, som er lokaliseret udenfor det historiske hus, Dagmarasylets Børnehave på Dagmarsgade 6. Værket er en festliggørelse af det faktum, at huset, som huser børnehaven, ikke er til salg, og er samtidig en kommentar til den allestedsnærværende snak om husværdi og friværdi.

På Dagmarsgade 38 finder man Maria Gondeks værk, Aspirationer, der er en nyanlagt havefontæne med forbillede i Versailles’ pompøse fontæner og Las Vegas’ overdådige vandshows. Her på en villavej i Ringsted er fontænen skabt af et virvar af haveslanger, havevandere og sprinklere, som er arrangereret i den nyanlagte havedam.

Fredrik Tydéns værk præsenteres i en forhave på den trafikkerede Køgevej 20 beliggende forenden af Dagmargade. I den vilde forhave, som står overfor en renovering, titter Fredriks bronzeskulptur op iblandt den vilde beplantning. Værket ligger i et mellemrum af abstraktion og figuration og trækker tråde til de genstande, som befolker værkets nære omgivelser.

På den modsatte side af vejen, ved Ringsted Museum på Køgevej 41, viser Jørgen Carlo Larsen tre værker i det kortklippede græs, blandt træer og museumsplakater. Værkerne tager sit afsæt i gadeskulpturer, som han er stødt på i det offentlige rum. Disse består af finurlige sammenstillinger af hverdagsgenstande og er ikke tænkt som kunst, dog besidder de skulpturelle kvaliteter, om end de er opstået ganske tilfældigt.

––

Værkpræsentationer

Karin Lorentzen / ”Broderie vivante”, 2021

Ved: Teglovnsvej 26

Hvad viser du og hvorfor: “Teglovnsvej er en trafikeret villavej med smalle forhaver, som mange steder benyttes til parkering. Indretningen af forhaven i nr. 26 er praktisk og usentimental. Planter er erstattet med sorte granitskærver og to parkerede biler. 

Værket Broderie vivante tager plantemotivet tilbage til forhaven. Her er naturen sublimeret i et tableau i gips – udformet som et bord med hvid dug, hvor en ornamentik af planter har taget over. Det franske ord, vivante betyder levende, og den dekorative planteornamentik vokser op af dugen og vrider sig fri af den todimensionale flade. Med det veldækkede bord er dagligstuens liv flyttet ud foran huset.

Vi plukker blomster fra haven for at pynte vores hjem til hverdag og når vi får gæster. Buketterne kan være romantiske eller poetiske, overdådige eller måske vildtvoksende. Hver buket har sin egen stemning og bliver en måde at udtrykke vores emotionelle sider på. Vi næres af at omgive os med naturens skønhed og spejler vores indre i den. Gips ornamenterne er direkte aftryk af blade og blomsters undersider. Alt det levende, der ligger i blomsternes og bladenes form, er overført til gipsen.

Broderie vivante er ikke et funktionelt bord. Det dekorative danser og løfter sig som planterne i haven, der lever sit eget vilde liv. Det blomstrende liv minder om den gæstfrihed og levende stemning, der er mellem naboerne her. “

Mo Maja Moesgaard / ”Pludselig hjemve”, 2021

Ved: Valdemarsgade 4

Hvad viser du og hvorfor: “Værket Pludselig hjemve vises i forhaven på adressen, Valdemarsgade 4 og består af en tørresnor, hvorpå der hænger otte, syede tekstiler. Tekstilerne hænger i to rækker og hvert tekstil bærer ord og sætninger, der tilsammen danner en tekst.

Pludselig hjemve er et ud af mange forsøg på at begribe de forandringer, som klimakrisen fører med sig. Nogle steder i verden mærkes forandringerne tydeligt som altødelæggende brænde, flokke af altædende græshopper, alvorlig vandmangel og hærgende vandmasser. Andre steder er forandringerne vanskeligere at opdage.

Hvordan fornemmes klimaets forandringer i en forhave i Ringsted? Her er forandringerne mere subtile, og det kræver en anden form for opmærksomhed at bemærke dem. Ikke desto mindre er de en del af en større fortælling, der med stor sandsynlighed er ved at ændre kloden og alle dens systemer radikalt. I dette værk er jeg særligt interesseret i at kigge på den masseuddøen af jordens dyre- og planteliv, der foregår lige for øjnene af os, omend mange af os knap bemærker det. Eller gør vi?

I arbejdet med værket har jeg spekuleret over, hvordan denne masseuddøen kan opleves i hverdagslivet i en Sydsjællands provinsby eller på Møn, hvor jeg selv bor. Måske opleves forandringerne som fravær af udsplattede insekter på forruden, som stilfærdige bemærkninger om for våde eller for varme somre eller som fraværet af gråspurve eller topmejser på foderbrættet? Små forandringer, som måske kan efterlade én med en følelse af pludselig hjemve.”

Thorgej Steen Hansen / ”Det her hus er ikke til salg”, 2021

Ved: Dagmarsgade 6

Hvad viser du og hvorfor: “Jeg viser værket Det her hus er ikke til salg, som er placeret i forhaven til Dagmarasylets Børnehave, der er Sjællands næstældste børnehave. Værket består af tre elementer; et stort lyskædebeklædt skilt der bærer samme tekst som værkets titel, en stribebemalet mur og et blomsterbed bestående af bemalede blomster-silhuetter i krydsfiner farvelagt af børnehavens børn.

Tanken bag værket er at festliggøre det faktum, at huset og børnehaven ikke er til salg, hvilket er skrevet ind i selve Dagmarasylets fundats fra 1885 med henvisning til, at huset altid skal fungere som børnehave. Derudover er skiltet tænkt som en kommentar til de mange Til salg-skilte fra ejendomsmæglerfirmaer, som man ser placeret rundt omkring i det ganske land, sammenholdt med den relativt store plads som snakken om husværdi og friværdi har i dagens Danmark, både i medierne og den brede befolkning som sådan.”

Maria Gondek / “Aspirationer”, 2021

Ved: Dagmarsgade 38

Hvad viser du og hvorfor: “Poul har været så venlig at lade mig udgrave et større bassin i hans forhave til mit værk, ‘Aspirationer’. Værket er en lettere kompliceret vandfontæne sammensat af almene haveslanger, have-vandere og sprinklere, som er sat op på en konstruktion af galvaniseret rør og nedsænket i den nyanlagte havedam.

I forhavens mellemrum mellem offentligheden og privaten er sprinklerfontænen ikke meget anderledes end nabohusenes veltrimmede rosenbede, der pænt står til skue for nysgerrige naboer såvel som den tilfældige, forbipasserende hundelufter.

Aspirationers forbillede er Versailles’ pompøse fontæner og Las Vegas’ overdådige vandshows, mens dens virkelighed er en forhave på en villavej i Ringsted. I sit ihærdige forsøg på at imitere de grandiose fontæner, tager værket afsæt i idéen om vores allesammens hverdags-drømme, og det er netop dém, som sprinklerfontænens’ gejst ønsker at minde os om i en tid, hvor så meget virker usikkert.”

Fredrik Tydén / “Guirlande”, 2021

Ved: Køgevej 20

Hvad viser du og hvorfor: “Min skulptur til forhave-udstillingen er en modellering, som har kuben som sit udgangspunkt og bærende figuration. Jeg ser den lidt som en arkitekturmodel, måske af en moské i meget stor skala, måske af noget andet. Skulpturen er støbt i nysølv, som er en bronzelegering, der fremstår sølvfarvet, og som giver det tunge metal en lethed, som er anderledes end den traditionelle bronze. Den står på en betonsokkel, som er en del af skulpturen. Formatet på skulpturen er 34,5 x 32 x 35 cm, og den står på en ca. 1 m. høj sokkel.“

Jørgen Carlo Larsen / “Nørre Alle”, “Alicante” & “St. May”, 2021

Ved: Køgevej 41

Hvad viser du og hvorfor: “Min forhave er en åben have. Den ser meget almindelig ud. Bygningen rummer Ringsted Museum. Det ses tydeligst ved, at vinduerne er klæbet over med fotostater. Længere inde på grunden ligger de ældre bygninger. Naboen er en gammel mølle. En meget sammensat konstellation, hvilket tiltaler mig. Museet samler genstande og historier ind fra Ringsted og omegn. Jeg samler også. Gadeskulptur hedder det i min fotomappe. Billederne i mappen er noget, jeg har set ofte på rejser og ophold i Europa. Noget, der har interesseret mig på grund af deres skulpturelle kvaliteter. Gadeskulptur er et bredt begreb, og derfor ikke helt enkelt at definere. Det er uventede møder med materialer, i uventede sammenhænge, noget folk har placeret, ofte med en funktion, eller æstetisk begrundelse. En æstetik, der adskiller sig fra det forudsigelige. Ofte simple materialer, uden længere forarbejdning, som skjuler processen.

Min opstilling foran Ringsted Museum har taget sit udgangspunkt i noget, jeg har set og fotograferet for at huske min oplevelse, og dernæst samlet det under Gadeskulptur.
Værkerne tager sit afsæt i indsamlet fotomateriale fra vidt forskellige steder: Nørre Allé, Alicante og St. May. Grundideen til mine skulpturer til Ringsted tager alle tre udgangspunkt i Gadeskulptur. Det er sammenstillinger, som ikke er tænkt som skulptur, men mere er opstået ved en tilfældighed, eller med intention om noget andet.

’Nørre Allé’ er en skulptur, der består af en simpel konstruktion, som er 244x122x61 cm, standardmål på krydsfinerplader. Den tager udgangspunkt i en transportkasse, jeg så, på min morgen-spadseretur i mit nærområde på Nørrebro. Foran Panum stod en transportkasse med en speciel udbygning på. Noget, der var på vej. Jeg gik netop og overvejede, hvad jeg skulle stille op med ”Forhave”, og det blev klart for mig, da kassen stod der. I forhaven til Panum, med en kant mod fortovet, ligesom her i Ringsted. Kassen rummer på en hemmelighed, hvad ved jeg ikke, måske ønsker jeg heller ikke at vide det. Jeg kommer til at tænke på de indpakninger, som man laver for at beskytte skulpturer for vinterklimaet.

’Alicante’ er et gadeskulptur-foto fra en bouleklub i udkanten af Alicante. En forhave, som er hegnet ind, en palme afgrænset af forskellige betonsten, og en nedskåret plante i en lerkrukke. Trådhegn af forskellig art tegner mellemgrund, vej og betonmur i baggrunden. En sammensathed af elementer af lige så forskellig karakter, som situationen her foran museet. Fotoet er sat op på vinduet og erstatter et af de oprindelige fotos, som handler om museets samling.

’St.May’ er en konstellation af materialer, der er blevet brugt til et praktisk formål: at holde på et mindre træ. En beskyttelse mod vind og vejr. Her er det støbestål, håndklæder, snor og haveslange. Forhåndenværende materialer er noget, der præger mit skulpturelle arbejde.”

Udstillingen er kurateret af Heidi Hove & Jens Axel Beck