udstilling-a-survivors-blueprint

Ditte Ejlerskov

A Survivor’s Blueprint

02.03.19 – 23.03.19

Ditte Ejlerskov har i sit billedkunstneriske virke behandlet popkulturelle kvindetyper. I A Survivor’s Blueprint er Ejlerskov optaget af den intensivering af stereotyper i race og i køn, som amerikanske Beyoncé Knowles sætter i scene.

Ifølge Ejlerskov repræsenterer Beyoncé en stærk liberal feminisme, der ikke skal ses alene som en underkastelse af mandens blik på kvinden; noget den traditionelle akademiske feminisme ofte har for vane at gøre. I stedet kan Beyoncés projekt ses som frisættende, idet hun netop, som kvinde, kan påtage sig det patriarkalske blik – behandle det, karikere det. Kvinden er hos Beyoncé ikke et passivt

objekt, men et subjekt der leger med stereotyperne, uden at vælge side. Det er en kompleks og tvetydigt feministisk metode, hvor hun leger med både race- og kønsroller og samtidigt behandler Vestens krav til den sorte kvinde om til stadighed at være en ‘survivor’.

Det er dette kulturelle miskmask Ditte Ejlerskov arbejder i. Her er der både plads til indignation og tvivl, dårlig stil og ironi, til selvbevidsthed og oprigtighed. Ditte Ejlerskov tager sit subjekt på ordet og lade sig drive af sted – helt ind i ‘overleverens’ liberale strategier.

Udstillingen A Survivor’s Blueprint på Ringsted galleriet er en fortsættelse af Ejlerskovs interesse for kulturel afkodning, her konkretiseret igennem Beyoncé – popikon og feministisk debattør.

Kurateret af Morten K Jacobsen