Vinteren banker på døren, og udstillingsprogrammet LANDBRUGLAND lakker mod enden. Udstillingsåret har budt på den nyeste samtidskunst i udstillingsrum og på lokalmuseum med afsæt i vores landlige omgivelser. Året afsluttes med manér gennem en stor solopræsentation og totalinstallation under titlen ’Skravering’ af Sofie Thorsen på Ringsted Galleriet. Her bringes husets fortid som landbrugsmuseum og en lokal, arkæologisk udgravning sammen i et større, abstrakt system med genkendelige og mindre genkendelige elementer, som både peger tilbage og frem i tid og sted.

’Skravering’ består af en gulvtegning, der tager form som et stort, linjeret papirark eller plovfurer på en mark. I det nøje optegnede system er en række skulpturer placeret. De er formet af store, sammenpressede fotografier med huller og linjer. Fotografierne er fastholdt af genstande, som består af lokale natursten og skinnende, røde reservedele til plove og andre markredskaber, der på forskellig vis relaterer til jord og bearbejdning deraf.

Igennem den seneste tid har Thorsen fulgt det arkæologiske arbejde, som foretages i udkanten af Ringsted, hvor den nye bydel, Hulemarken skal bygges. De foldede fotografier afbilder, i 1:1 skala, nogle af de fund, som udgravningen hovedsageligt har resulteret i, nemlig stolpehuller fra jernalderhuse. Aftegningerne af disse bærende bygningskonstruktioner ses som næsten usynlige farveforskelle i jorden og er hos arkæologer en vigtig kilde til information om tidligere tiders bosættelser. Det arkæologiske arbejde har derimod ikke resulteret i mange genstande til senere beskuelse på lokalmuseet. Den dag hvor anlægsmaskinerne rykker ind, og Hulemarken bliver en realitet, er der kun den arkæologiske dokumentation tilbage, såsom landkort, fotografier og GPS-data, resten udviskes on-site. Hvad der en gang var aftegninger i jord, er nu blevet til linjer på papir, deraf udstillingstitlen ’Skravering’.

Ligesom det arkæologiske arbejde, består Sofie Thorsens installation af flere lag. Det er fortid vs. nutid, det konkrete vs. det abstrakte, det konstruerede vs. det naturlige, det synlige vs. det skjulte. Det er et billede på noget meget fysisk samtidig med en repræsentation af højt specialiseret viden indenfor arkæologi, man træder ind i en aftegning og et abstrakt system. Et system, hvori maskindele, spor og aftryk fra nær og fjern fortid atter genvinder en smule af den krop, som den repræsenterer i en ny, kodificeret tid.