Titlen Stilleben henviser til en nær- mest udpint disciplin med diverse va- nitas symboler: Guldkrus, fordærve- de frugter, livløse fasaner og kranier. Stilleben er som det allegoriske maleri, om repræsentationer og forestillin- ger. Stilleben er ide-baseret kunst. 

Med introduktion af Stillebengen- ren påbegynder kunsten sin leg med betydning, igennem denne genre fetichers de afbillede genstande og tillægges betydning ud over deres funktion. Stilleben-genren etablerer det indirekte blik, og den æstetiske umiddelbarhed transformeres over i en intellektuel afkodning omkring repræsentation. Stilleben er den moderne kunsts begyndelse. 

Tanken med udstilling Stilleben og den- ne genre som udstillingsbaggrund, er at understrege det tolkningsrum, kunsten er funderet i. Stilleben forsky- der genstandenes funktionalitet, og gør ting til tegn. 

Kunstnerne på udstillingen, arbej- der alle aktivt og forskelligartet med forestillingen om kunst; forstået som sammenspillet mellem den kulturelle forestilling om hvad kunst er og selve kunstværket. 

Hos Kasper Hesslebjerg er maden midlet, motivet, den sociale sammen- komst i en eksempelvis middagsin- vitation. Maden er mere end et stiv- net symbol om døden, det også det modsatte, det er en socialbegivenhed. Det er liv. Sylvester Hegner ophæ- ver skellet mellem motiv og metode. Med sine dunkle motiver – ofte stills fra klassiske filmværker – og en flim- David Bailly, Self-Portrait with Vanitas Symbols, 1651 rende maleriske bearbejdning skaber Hegner en diskret narration, som både er indbydende og afvisende. Sian Kristoffersens arbejde er ken- detegnende ved at kompositionen og opsætningen fungerer som selve motivet for den kunstneriske praksis, den er inspireret af mytiske fortællin- ger og metamorfosernes transforma- tion. Johan Furäkers motiver er ofte klassiske, de synes valgt og lavet fra en tid før det postkoloniale gennem- brud. Motiverne fremstår tvetydige i sin skønhed og i sin problematik. Udstillingen Stilleben er en del af Ring- sted galleriets udstillingsrække der undersøger forholdet mellem refe- rence og værk samt perceptionen af disse. Fælles for disse kunstnere er at de alle forholder sig aktivt til afkodningen. 

Ringsted galleriets ambitionen med udstillingsprogrammet er at for- holde udstillere og publikum til den problematik at værkerne altid indskri- ver sig i en referenceramme hos både kunstner og publikum, og at disse forestillinger om kunst, også former oplevelsen af værket. Med udstil- lingsprogrammet ønsker vi, dels at fremhæve kontekstens betydning for perceptionen, og dels at tydeliggøre værkets formelle egenskaber.

Kurateret af Agnete Bertram / Morten K Jacobsen